At surfe på Hawaii burde være på alles bucket list

Du har garanteret nogle mål og drømme, du gerne vil opnå her i livet. Måske du drømmer om at se Paris fra Eiffeltårnet eller sejle ned af Venedigs kanaler? Du kan nemt komme til at blive fanget af hverdagens stress og rutiner, og derfor er det vigtigt at huske at leve ved at rejse og opleve. Hvis surfing på Hawaii ikke allerede står på din bucket list, burde det. Læs videre og find ud af hvorfor.

Derfor er Hawaii den bedste surfingdestination

Det er det tropiske paradis og surfernes Mekka: Hawaii – 8 øer der udgiver den 50. stat i USA og er kendt for enestående idyl og lækre strande. Men hvad er det egentlig, der gør Hawaii til den perfekte surferdestination?

Om du så aldrig har prøvet at surfe før, eller du er ekspert, skal du til Hawaii for at få den ultimative oplevelse. Det er der mange grunde til.

For det første er det på Hawaiis strande, du kan finde nogle af verdens største og bedste surferbølger. Af netop denne grund kan du i vintermånederne opleve professionelle surfere i internationale konkurrencer, hvilket er et storslået syn.

Men bare rolig – de mange strande på Hawaii er meget forskellige. Der kan være lige fra ingen bølger til 9 meter høje bølger. Så du kan roligt surfe der som nybegynder.

Strandene er desuden varmere end de mange andre populære surferdestinationer. Hvor du normalt skulle være nødt til at hoppe i en våddragt, er det ikke nødvendigt på Hawaii, da vandet er mellem 22 og 27 grader varmt året rundt.

På de fleste af øernes strande kan du desuden få surfinglektioner, så der er rig mulighed for at lære. Hvis du er meget opsat på at bliver ekspert i sporten, kan du endda tage på en af de mange surfercamps, der er.

Mere end bare surfing

Det er bestemt ikke alene på grund af bølgerne, du skal til Hawaii. Øerne har en hel masse at byde på, når du ikke er i humør til at surfe. Om du er historienørd, sportselsker eller kulturnyder, er der noget for dig.

De hvide strande, det turkise vand og palmerne er ingredienserne til den ideelle badeferie. Da du sagtens kan finde strande uden bølger, kan du efter en lang dag med surfing slå dig ned på en stille strand med en drink i hånden. Dyrelivet kan også skabe nogle særlige svømmeoplevelser, da du f.eks. kan svømme med både delfiner og havskildpadder.

Der er også mange andre mindeværdige aktiviteter, du kan give dig til. Hawaii er nemlig også optimalt for sejlads, hiking og bjergbestigning. Og hvis du ikke fik nok af at svømme med delfiner, kan du også tage på en af de mange hvalsafarier.

Hvis du er vild med historie, kan du også opleve det på Hawaii. Besøg for eksempel mindecenteret for det japanske angreb på Pearl Harbor i 1941. Du kan også gå ombord på krigsskibet USS Missouri, hvor de japanske generaler i 1945 underskrev overgivelsesdokumenterne til amerikanerne. Skibet deltog desuden i Korea-krigen og Golfkrigen.

Share

Related posts

Leave a Comment